3 års garanti
Alle produkter i vores ordinære sortiment er omfattet af 3 års garanti. Det gælder møbler, der forlader vores fabrik – uanset om de er ompolstret af vores tapetserere, produceret i snedkeriet eller sælges i eksisterende stand efter at have gennemgået vores kvalitetskontroller. Garantien er et løfte om, at møblerne kan holde til daglig brug i professionelle miljøer.
Hvis der skulle opstå noget inden for de første tre år, udbedrer vi det ved reparation eller udskiftning af dele, så møblet kan anvendes i mange år fremover. Med eget værksted, snedkeri og et velassorteret lager af reservedele har vi kapacitet til at løse udfordringer hurtigt og effektivt. For dig som kunde betyder det, at et møbel fra Yllw Factory både er et ansvarligt miljøvalg og en tryg investering for virksomheden.
Fuld service og kvalitetskontrol
Inden et møbel forlader vores lager, gennemgår det altid en grundig kontrol. Vores servicemedarbejdere tester funktioner, gennemgår detaljer og sikrer, at alt lever op til det niveau, vi kræver. På den måde kan vi levere møbler, der er klar til brug og kan modstå et krævende arbejdsmiljø.
Kvalitetskontrollen er en central del af vores arbejde med genbrug. Når hvert produkt har været igennem service og kontrol, kan vi tilbyde et sortiment, der lever op til de samme høje forventninger som nye møbler – men med et væsentligt lavere ressourceforbrug.
Rekonditionering og renovering
Hvert møbel, der passerer gennem vores værksted, behandles med stor omhu. Vi rengør, damprenser, olierer og polerer for at give møblet nyt liv og et opdateret udtryk. Slidte dele udskiftes, og detaljer gennemgås, så produktet fremstår både funktionelt og æstetisk tiltalende.
Når det er nødvendigt, udfører vi mere omfattende renoveringer. Vores snedkere forstærker konstruktioner, reparerer skader og kan give møblerne en ny overfladebehandling for øget slidstyrke og forbedret udseende. På den måde kan vi tilbyde møbler, der ikke blot føles som nye, men som også er bygget til lang levetid fremover.
Reservedele og specialløsninger
Vi har et stort lager af reservedele, som gør det muligt hurtigt at erstatte slidte komponenter som hjul, armlæn eller gaspatroner. Ved at udskifte det, der er slidt, kan møblerne anvendes i mange år uden at miste hverken komfort eller funktion.
For produkter, hvor originale dele ikke længere er tilgængelige, udvikler vi specialløsninger. Ved hjælp af 3D-print kan vi fremstille dele, som ellers ikke kan skaffes. Det betyder, at selv møbler, der for længst er udgået af produktion, kan repareres og bruges videre – hvilket gør genbrug til et både bæredygtigt og praktisk valg på lang sigt.
Helhedsansvar for hvert møbel
Samlet set gør garantien, kvalitetskontrollen, rekonditioneringen og vores reservedele-løsninger det muligt for os at tage ansvar for hele møblets livscyklus. Det er fundamentet for vores arbejde med cirkulære værdikæder og et tydeligt eksempel på, hvordan vi forener bæredygtighed, kvalitet og funktion i ét samlet tilbud.